Hvor godt er dit intranet?

Kender du værdien af jeres intranet? Hvad er dets styrker og svagheder? Hvilke forbedringsområder er der, og hvor skal fokus ligge i forhold til at udvikle intranettet i den rigtige retning? IntraTeams benchmarkmodel er et omfattende målings- og sammenligningsværktøj, der giver nyttig information om såvel de store linier som detaljerne.
Hvad er benchmarking?
En benchmarkundersøgelse er en intranet tilstandsrapport. Den er et øjebliksbillede, der kan holdes op mod eget ambitionsniveau og andre virksomheders resultater. Det er en meget givtig og anvendelig fremgangsmåde, både når det gælder synliggørelse og opfølgning, og den kan fungere som et vigtigt element i at få etableret en rød tråd for udviklingsmodellen fremover.
Vores benchmarkundersøgelse består af ca. 250 spørgsmål, der dækker alle relevante områder omkring intranettet. Eksempler herpå er governance, brugervenlighed, samarbejde, integration og ledelsesopbakning.
Det tager ca. én dag at gennemgå spørgsmålene, og vi tilbyder at udarbejde en rapport med vores analyse og tolkning af resultaterne.
”Vi har haft stor glæde af IntraTeams benchmarkmodel til at vise beslutningstagere og organisationen i øvrigt, hvilke områder vi skal udvikle for at få et intranet i topklasse. Derudover får man som intranetansvarlig en masse gode input undervejs i benchmarkprocessen.” Peter Frost, Kommunikationskonsulent, Nykredit.
”Vi har brugt benchmarkundersøgelsen til at danne udgangspunkt for et intranet strategiprojekt, som netop er gået i gang, og hvor vi skal have løftet vores intranet til det næste niveau. Undersøgelsen gav nogle bud på hvor vi skulle sætte ind både på langt og kort sigt. Nogle af forslagene kan vi implementere som quick fixes/wins, og andre indgår i de overvejelser, vi er i gang med nu. Undersøgelsen gav os et overblik over, hvad der er godt og mindre godt på intranettet set udefra, og der var overraskelser i begge kategorier. Desuden var det en god proces at gå igennem alle spørgsmålene, det tvinger én til at komme med præcise svar.” Hanne von Wowern, On Line Content Manager, Danisco.
IntranetPrisen
Hvert år anvender vi benchmarking til at kåre vinderen af IntranetPrisen. De virksomheder, der vælger at gennemføre en benchmarkundersøgelse, får adgang til at sammenligne deres intranet med vinderne af IntranetPrisen, der for syvende gang uddeles på IntraTeam Event 2011.
"Det har været meget givende at benchmarke vores intranet mod andre virksomheder. Det er godt at få sat ord på styrker og svagheder for derigennem at fokusere kommende initiativer og projekter mod at forbedre udvalgte parametre." Christian Skjæran, Intranet Manager, Chr. Hansen A/S. Vinder af IntranetPrisen 2010.
Involvér brugerne
En benchmarkundersøgelse giver et relevant overblik over intranettets situation, men det baserer sig udelukkende på den intranetansvarliges og IntraTeams opfattelse af, hvad der gør et godt intranet. Det stemmer ikke nødvendigvis overens med brugernes opfattelse. Derfor anbefaler vi også at involvere brugerne. Afhængig af ambitionsniveauet kan det tage form af arbejdspladsobservering, brugervenlighedstest, interviews eller spørgeskemaundersøgelser.
Hvis du ønsker mere detaljeret information om IntraTeams benchmarkundersøgelse, er du velkommen til at kontakte Anette Wittenberg på AW@IntraTeam.dk eller 2835 1655
- Log ind eller opret gratis konto for at skrive kommentarer




