MIT_Banner_Erfagrupper.jpg 1024x75.jpg IEC13_dan_1024x75.png

Hvorfor står mælken altid bagerst i supermarkedet?

 

Der er en god grund til, at eksperter i space-management for supermarkeder placerer mælken bagerst i butikken. Det er ikke fordi, at der er koldest der, men fordi kunderne skal trækkes længst muligt ind i butikken. De vil ”så gerne have at du bliver lidt længere”. Hvorfor? Fordi du skal fylde lidt mere i indkøbsvognen og lade dig friste af de mange tilbud. Hvordan kan denne analogi overføres til virksomhedernes intranet?

Formålet med intranettet
De færreste virksomhedsledelser har taget stilling til et formål med intranettet. Dem vi har set og hjulpet har blandt andet følgende formål:

  • effektiv videndeling
  • effektiv kommunikation
  • fremme trivsel og korpsånd

Markedsføring af intranettet
Som supermarkedet er det vigtigste at få folk ind i butikken. Det samme gælder for intranettet. Derfor udstiller nogle supermarkeder motorcykler i samarbejde med en lokal motorcykelforretning og annoncerer det i husstandsomdelte flyveblade. På samme måde skal der på intranettet være billeder fra julefrokosten, kantinemenuen og billederne af de ansatte. Intranettet skal annonceres på firmaets opslagstavler med korte appetitvækkere om hvad medarbejderen kan finde på intranettet.

Når kunden er i butikken
Har du først fået kunden ind i butikken handler det om at få ”kunden til at blive lidt længere”. Det samme gælder på intranettet. Ikke fordi medarbejderen kan spilde tiden, men forstå virksomhedens værdier, korpsånd og mål. Når kunden har bevæget sig ned i bunden af butikken for at købe mælk, så skal han tit også have rugbrød og kaffe. Sidstnævnte flytter man jævnligt rundt i butikken for at få kunden til ”at blive lidt længere” og se nogle nye varer. På intranettet bruger du statistikker til at følge dine medarbejdere. Mælken skifter du ud med kantinemenuen og hvis du har fået den gjort populær, så placerer du bannere om andre for medarbejderen spændende emner i nærheden.

Ingen vil sælges til – de vil vælge at købe
De fleste har det ikke rart med at få noget ”skruet ned i halsen”. De vil hellere selv vælge at købe. På samme måde får du ikke så mange medarbejdere til at læse de formelle værdier, visionen og missionen. Men pakker du dine værdier ind i story-telling om, hvordan en konkret medarbejder efterlever værdierne i sit daglige arbejde, så får du dryppet i stenen og langsomt flytter du hele organisationen og skaber en forståelse for de andre medarbejderes funktioner. På den måde erstatter du langsomt regler og procedurer med overordnede værdier.

Få kunden til at komme igen
Når kunden så har betalt ved kassen drejer det sig om at få kunden til at komme igen. Var du tilfreds med betjeningen og brugte du ikke al for lang tid på at finde dine ting og købte du ikke for meget. Ja - det er et mærkeligt paradoks, for som med alting kan du overdrive det. Flytter du hele tiden om på rugbrødet, så bliver kunden træt af at handle i din butik. På samme måde kan du ændre strukturen på dit intranet i al uendelighed og ingen kan finde noget som helst. Du kan også mase værdierne ind i din story-telling, så medarbejderen føler, at du skruer det ned i halsen på ham.

Men med rigtig brug, så får du succes med din butik, dit intranet og ledelsen af din virksomhed.

Feedback Form