1024x75.jpg MIT_Banner_Erfagrupper.jpg IEC13_dan_1024x75.png

Intranetansvarlig? Fortvivl ikke!

 

I historisk sammenhæng er intranettet at betragte som den nye dreng i klassen ifølge Gerry McGovern. De fleste organisationer har under 10 års erfaring med intranet, og den generelle forståelse er 5 år bagefter internettet.

For en større organisation kan det tage mellem 20 og 30 år virkelig at forstå og fordøje en stor innovation. Så vi er i bedste fald kommet midtvejs i begyndelsen. Der er lang vej endnu, og derfor skal den intranetansvarlige holde fast i det lange perspektiv.

Intranettet har kapaciteten til at kunne ændre en organisation radikalt. Her er nogle eksempler på, hvordan:

Den virtuelle organisation vokser
Skal man have fuldtidsmedarbejdere ansat på fysiske lokationer for at være effektiv? Intranettet (og internettet) gør det muligt at organisere uden for den traditionelle organisation. Intranettet kan hurtigt forbinde de rigtige personer med de rigtige ideer, værktøjer og indhold til at få opgaven løst. Kæmpe potentiale her.

Ekspert i sociale medier Shel Holtz ved, at alt hvad der findes på internettet i løbet af to år vil finde deres vej til intranettene.

Facebook
For øjeblikket er Facebook på internettet stort i USA, England og Norge. Virksomhedernes interne telefonbøger bliver utilstrækkelige, når antallet af samarbejdspartnere uden for virksomheden stiger. Flere bliver frie agenter, og vi samarbejder mere i netværk. Derfor vinder sociale netværk som Facebook ind.

LinkedIn
Den store styrke i LinkedIn er: Hvem kender hvem? Vi har tillid til de personer, vi kender og til de personer, som de kender. Vi tror mere på kolleger som os selv, end vi gør på direktøren eller informationschefen. Mange har lagt deres fulde CV ind på LinkedIn.

Wikier
Wikier er en ny samarbejdsform, som allerede bruges i flere danske virksomheder primært i udviklingsafdelinger. En samarbejdsform der sparer dig for mange e-mails og samler den fælles viden.

Blogs
Endnu har vi kun kendskab til arkitektvirksomheden Arkitema, der i Danmark giver samtlige medarbejdere en blog, som de har pligt til at beskrive sig selv i.

Nedbrydning af traditionelle siloer
Et effektivt intranet skal bevæge sig uden for en enkelt afdeling eller division. ”Hvordan får medarbejderne den nødvendige undervisning hurtigt og let?” Dette kræver støtte fra IT og HR og alle de forskellige dele af organisationen, der udbyder undervisning. Det er ikke altid nemt at arbejde uden for de traditionelle strukturer, men det er nødvendigt for at få succes.

Succesmåling
Vi skal måle succes på en anden måde. I dag er der alt for få, der måler på, om deres intranet giver værdi.

Synlige omkostninger
Intranettets omkostninger er synlige i budgettet og regnskabet, hvorimod gevinsterne er usynlige i regnskabet. En veludviklet funktion på intranettet, der er testet af rigtige brugere og efterfølgende forbedres gennem målinger, er dyr og meget synlig i budgettet.

Usynlige gevinster
Gevinsten ved at samtlige 500 medarbejdere i organisationen sparer minutter hver dag på f.eks. at finde relevante kolleger og eksterne samarbejdspartnere er ikke synlig.

Suboptimering
Derfor forfalder mange virksomheder til at spare på de synlige omkostninger og lade de usynlige kæmpegevinster i stikken. Der er ansvarlige for omkostningerne i virksomhederne, men der mangler en, der har fokus på gevinsterne.

Det er ikke nogen nem opgave at ændre de måder, hvorpå organisationer måler effektivitet, omkostninger og succes. Men intranettet er nyt, og det skal gøre sig fortjent til respekt lidt efter lidt.

Hvis du ved, at du gør det rigtige, så bliv ved med at gøre det og forbered dig på at gøre det i mange år fremover.

Inspiration til artiklen er fundet i "Intranet Managers, Don't Lose Hope", Gerry McGovern

 

Kontakt Anette Wittenberg eller Kurt Kragh Sørensen på 7026 0801 , hvis du ønsker en dialog om intranet eller markedsføring på nettet.

Feedback Form