Microsoft æder markedet med SharePoint 2010

Microsoft løftede på SharePoint Conference 2009 i Las Vegas sløret for SharePoint 2010. Hvis systemet kan indfri forventningerne, bliver det svært at være konkurrent i det marked. Flere af dem, der i dag laver webparts og moduler til SharePoint får det svært, når deres levebrød bliver standard i det nye system.
For to år siden lovede Microsoft også en masse med Microsoft Office SharePoint Server (MOSS 2007), som de havde svært ved at overholde. MOSS 2007 var et helt nyt produkt og ikke en opgradering af SharePoint Portal Server 2003. Det giver altid problemer. Der var ikke nok konsulenter, der kendte til produktet den gang, og Microsoft var heller ikke selv klar til den salgsmæssige succes, som systemet udviklede sig til. Det var desværre af samme årsag ikke en succes hos mange af vores medlemmer, som hver især måtte kæmpe med de samme fejl.
SharePoint Server 2010 er ikke et nyt produkt, men en version 2,0 af MOSS 2007, der efterhånden kører stabilt mange steder. Der er konsulenter, der ved, hvad de har med at gøre, og Microsoft står med en masse akkumuleret viden, der kan bruges til SharePoint 2010. Derfor må overgangen mellem de to forløbe mere smertefrit end overgangen til MOSS 2007.
SharePoint Server 2010 får en lang række nye funktioner, som har været efterspurgt i MOSS 2007. Af de vigtigste, som jeg oplevede dem på SharePoint Conference 2009, er:
- Rich Text editor
- Dynamisk ribbon menu fra Office 2007 bliver en del af SharePoint 2010
- Frontend editing direkte på siderne med straksvisning af f.eks. ændringen i en font
- Lettere upload af billeder og video direkte fra f.eks. filserver
Indholdsstyring
- Du kan kontrollere, hvornår indhold skal slettes, advisere ejere om udløb eller arkiveres
- Du kan via SharePoint f.eks. abonnere på ændringer i et regneark via RSS
- Alt indhold får et unikt id, så det kan flyttes og navneændres, uden at links til det dør
- Brødkrummesti er enten synlig eller blot et klik væk
- Dragge og droppe flere filer samtidig
Tags, rating og kommentarer
- Alt indhold kan tagges, rates og kommenteres.
- Brugerne kan indikere interesseområder ved hjælp af tags på MyProfile
- De kan også indikere videnområder med tags
- De kan så modtage nyheder på deres interesse og videnområder
- Du kan styre tags på enterpriseniveau
Sprog
Ægte styring af flere sprog. Nu ikke kun et spørgmål om ændring af menu og ledetekster til sproget. Der er styring af indholdet også. Sågar med workflow til at sikre oversættelsen til flere sprog.
Wikier
- Ægte wiki med mulighed for at abonnere på småændringer uden selv at skulle finde dem i to versioner af dokumentet i wikien.
- Wikier er lavet i publiceringsstruktur og kan tilpasses med SharePoint Designer
- Billeder og videoer kan let lægges ind i en wiki
Hosting
SharePoint kan hostes af Microsoft til både intranet, extranet og hjemmeside
Søgning
- Søgningen udvides med facetteret (pivoteret) søgning og den længe ønskede wildcard søgning
- Du kan bruge boolske operatorer i din søgning som OG/ELLER/IKKE
- Visning af billeder af personer i søgeresultatet, når du søger på personer.
Integration til andre databaser
- Connectivity Services erstatter BDC og kan ud over at læse i andre databaser som BDC også skrive i andre databaser
Statistik
- Standard flere tidsperioder end blot 30 dage
- Statistik kan eksporteres til Excel
- Filtre gør, at du kan få statistik på specifikke besøg
- Forslag til best bets
- Analyse af best bets
- Webpart med bedste eller mest læste indhold
Workflow
- Workflows kan kopieres og flyttes til andre sites
- SharePoint Workflows indeholder visning af workflowet i et diagram
Offline
Indhold kan tages med offline og synkroniseres efterfølgende
Digital Asset Management
- DAM: Digital Asset Management har nu de funktioner, som kan forventes
- Streaming af video direkte fra SharePoint 2010
SharePoint Server 2010 kræver en 64 bit server og SQL Server 2008 til orientering til de mere teknisk interesserede.
De officielle videoer om SharePoint 2010 med blandt andet Steve Ballmer og Jeff Teper
Kommentarer er som altid meget velkomne. De gør os alle klogere
- Log ind eller opret gratis konto for at skrive kommentarer





MS udviklingsteamets blog
http://blogs.msdn.com/sharepoint/archive/2009/10/19/sharepoint-2010.aspx
SharePoint konference i Las Vegas
Må jeg i øvrigt henlede interesserede læseres opmmærksomhed til http://proactive.dk/da-DK/Blogs.aspx for yderligere information omkring SharePoint 2010.
Glenn Müller, ProActive